Søges: praktikpladser – tilbydes: dygtige folk

Højtuddannede ledige håber at praktikpladser kan være vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Silkeborg Jobcenter  tilbyder praktikanter i 2 til 4 uger

Finanskrisen har ramt dygtige mennesker

Finanskrisen rammer også folk med særlige kompetencer

Finanskrisen betyder, at mange mennesker pludselig er blevet ledige. Men mange af dem har rigtig meget at byde på, fx.  internationale erfaringer og specielle kompetencer.

Også små virksomheder kan give ledige en god muligheder for at komme i gang igen med et kort praktikforløb.

Silkeborg Jobcenter har allieret sig med den private virksomhed A2B, som matcher praktik-kandidater til virksomheder i lokalområdet.

- Ordningen er en fordel både for den ledige og for  virksomheden, fortæller Poul Hvid Jensen, som er konsulent hos A2B.

- Det er dygtige mennesker, der nu pludselig er ramt af arbejdsløshed på grund af finanskrisen. For virksomhederne er det gratis at få en praktikant i 2 til 4 uger. Viser matchet sig at være godt, kan det måske føre direkte til en ansættelse. Eller det kan føre til netværk og muligheder for senere at finde et job.

Kontakt A2B for mere info
- Vi har et godt kendskab til de ledige, vi kan matche til et praktikophold. Kontakt os gerne, så kan vi se, om vi kan finde et menneske, der kan passe ind, lyder opfordringen fra Poul Hvid Jensen.

A2B konsulenten understreger, at kandidaternes erfaringer spænder vidt. Faglærte fotografer, komponister og mange andre og det er mennesker, der er vant til at arbejde selvstændigt og kreativt.

Fakta om praktikforløb

  • 14 dage
  • Gratis for virksomheden
  • Intet krav om ansættelse efter praktik

Fakta om A2B

  • A2B har stor erfaring med at flytte jobsøgende fra Arbejdsløshed til Beskæftigelse.
  • Erfaringen tager udgangspunkt i matchning af lediges ønsker i forhold til virksomhedernes konkrete behov.

Læs mere om A2B her.

Der er lukket for kommentarer.